Tohåndsbaghånd for begyndere og motionister

Du har lige været igennem et forløb med højre og venstre hånd uden ketsjer, så du har prikken på din venstre pegefingerkno og prikken på din højre pegefingerkno, figur 1 + 2 nedenfor.

Figur 1        figur 2      

Du skal nu til at spille med din venstre hånd, og det er meget lettere, end du tror.

Fordi du har været det igennem med højre hånd, er kroppen med på, hvad der skal ske, og den er i princippet ligeglad med, om det er venstre eller højre, for den ved, hvad der skal ske. Så slap af og vær positiv. Alt er muligt, hvis viljen er til stede. Du skal selvfølgeligt lige vide, hvis ikke du har fået det at vide, at i en tohåndsbaghånd er det venstre hånd, der er drivkraften, derfor skal du lære de 3 nøgler med venstre hånd, inden du sætter begge hænder på. Du bruger denne metode, fordi du skal have en fornemmelse for slaget, venstre hånds altafgørende betydning, hvad der sker og hvordan.

Faktaboks

I tohåndsbaghånden udføres 90 % af kraften med venstre hånd

og KUN 10 % af højre hånd

De nøgler, vi arbejder efter med baghånden, er de samme 3 som i forhånden, naturligvis.

De 3 nøgler:

  1. Ketsjeren i klarpositionen (træfpunkt)som på billede 1
  2. Løft bolden med bagudbøjet håndled billede 2
  3. Afslutningen med prik på din venstre pegefingerknoen på håndryggen op på højre kind som på billede 3

Nedenfor ser du, hvordan venstre hånd skal køre. Billede 1 er træfpunktet, billede 2 er løftet med bagudbøjet håndled og billedet 3 er afslutning med prik på højre kind.

  2   3

Greb for en tohåndsbaghånd:                                            

Venstre hånd: Du holder din prik på venstre pegefingerkno på ca. 6 ½, dvs. på kanten mellem 6 og 7

Figur 1      

Højre hånd: Du holder din prik under højre pegefingerkno på ca. 1 ½

figur 2     

Benstilling:

Næsten alle står med neutral benstilling, hvor højre fod er forrest i en lige linje foran venstre fod. Du kan tegne en lige linje gennem begge tåspidser mod nettet. Dog vil du se flere og flere kvinder stå med åben benstilling.

 neutral benstilling – linjen peger mod nettet

Når du starter, er det en god ide at stå med åben benstilling som i forhånden, dvs. fronten mod nettet. Så skal du kun tænke på bagudbøjet håndled og at løfte bolden med ketsjeren, så prikken lander på højre kind. Det er vigtigt, at prikken virkelig rører kinden, så der kommer en følesans med. Det forstærker indlæringshastigheden.

Husk  at du skal spille på en lille bane med bløde bolde. Dette er den hurtigste genvej til at få succes og komme over på hel bane med de gule tennisbolde.

Du starter med, som nævnt, kun at spille med venstre hånd.

7 øvelser  til tohåndsbaghånden:

Det, du skal gøre, kender du og kroppen, fordi det er det samme, du har været igennem med forhånden

  1. Stil dig igen sammen med en makker på hver side af nettet, ca. 2 m fra nettet. Du  har ketsjeren i  venstre hånd (din svage hånd) og står i klarstillingen/paratpositionen, som på billedet 1 lige nedenfor, og makker har bolden i hånden. Din makker kaster nu bolden over nettet på samme måde som i  forhånden og løfter bolden over med et underhåndsløft, så bolden lander lige på den anden side af nettet på din side, foran dig. Du står med ketsjeren i paratstillingen og løfter bolden, når du mærker den på strengene, over til makker med din ketsjer i en blød bevægelse, lige på den anden side af nettet. Makker griber bolden med prikken mod jorden, og kaster igen bolden over til dig. I skal have 10 gode, og så skifter I. Når du løfter bolden tilbage til din makker, er det ketsjerposition 2 lidt åbent (kik under forhånden), du bruger her i starten.

         1    2

  1. I gør det samme som i 1) først kaster din makker til dig, og du løfter nu bolden over på samme måde, men fortsætter med prikken op på højre kind til afslutningen. Stadig en blød bevægelse for bolden skal lande lige over nettet på den anden side foran din makker og stadig med bagudbøjet håndled. Når ketsjeren har rørt kinden, skal den ned i klarstillingen igen. Der skal den ned hver gang.  Efter 10 gange skifter I.

  1. Nu skal i begge to have ketsjeren i venstre hånd(den svage hånd) og forsøge at få bolden til at køre. I skal ikke lande ketsjeren på modsatte skulder med prik på kind i starten. Hvis I føler I kan, så gør det bare.
  2. Når du kan få ca. 20 over nettet med en makker, sætter du højre hånd på tæt ved bunden af ketsjeren under venstre hånd. Prikken på højre pegefingerkno skal på ca. 1 ½. Altså højre hånd er nederst mod bunden og venstre hånd øverst mod ketsjerhovedet. Når du starter/sætter bolden i gang, så hav venstre hånd på plads, løft bolden med højre op i hovedhøjde og drop bolden/lad den falde (ved at slippe den, lad være med at kaste den ned i jorden) billede 1. Så sætter du højre hånd på ketsjeren og løfter bolden med begge hænder på ketsjeren over nettet i en blød og blid bevægelse,  billede 2, så bolden lander lige på den anden side af nettet, og kommer langsomt op til makkeren, som sender den tilbage til dig. Vigtigt at du lader ketsjeren løfte med bolden et stykke af vejen, inden du tager prikken op på modsatte kind, billede 4. Vær opmærksom på at venstre arm er løftet i afslutningen. Kik på billederne nedenfor

 

 

  4

  1. Når du føler dig sikker, skal du begynde at sætte højre fod frem i neutral benstilling som på billedet ovenfor. Du skal stadig løfte på samme måde, som du nu har vænnet dig til. Hovednøglen er at få prikken op på modsatte kind uanset næsten, hvor presset du føler dig. Du skal huske, at du har masser af tid.
  2. Gå nu tilbage til sidelinjen og få 20 eller flere over nettet. I skal huske de 3 nøgler og være omhyggelige med afslutningen.
  3. Så er det tid til at lære en ny klarposition, fordi du nu kan bruge din forhånd og tohåndsbaghånd. Du skal stå som på billedet nedenfor med bunden af ketsjeren mod din navle og have begge hænder på ketsjeren. Hold på 6 ½ med venstre hånd og 3 ½ med højre hånd. Når du har løftet bolden over nettet og afsluttet på modsatte skulder med prik på kind, skal ketsjeren ned på maven med bunden mod navle for at være klar til næste slag. Dette er vigtigt at øve sig i.

Husk at vente på bolden og giv dig god tid, inden du sender bolden af sted, for du har masser af tid, når du venter på bolden. Det er ikke et spørgsmål om at sende bolden hurtigt over nettet, men om at modtage den i ro og balance, og så sende den over nettet med ”kærlighed”

Når du er blevet sikker og kan få 20 eller flere over nettet med din makker med din tohåndsbaghånd, skal der nye ting til for, at du kan udvikle dig. De nye nøgler har jeg skrevet lige nedenfor. Kik på dem og brug dem som du synes.

Nu har du fået lært de 3 nøgler, som er vigtige at bruge på 1. Stadie som tennisspiller. Du ved, hvad du skal fokusere på, nemlig træfpunktet, løft med bagudbøjet håndled og afslutning med prikken på modsatte kind. Du ved, at det er venstre hånd, der er drivkraften, og at det kan være en god ide at stille dig med siden til nettet i neutral benstilling, når du slår en tohåndsbaghånd. Du skal videre, hvis du synes, du kan de 3 nøgler og med dem spille og holde bolden sikkert i gang.

Med forhånden skal du gå frem under forhånden og kikke på nøglerne for øvede i min bog "Teknisk Tilgang Til Moderne Tennis". Der er nogle nøgler, du måske kan bruge

Med baghånden går du først i gang med de 6 nøgler for motionister i min bog og bruger dem, så er du meget godt hjulpet.

Husk at tålmodighed er forudsætningen for, at du bevarer glæden og giver det nye tid til at blive integreret i dit tennisspil. Du er i en procesudvikling, sandsynligvis resten af dit liv med tennis, så tag kun en eller to nøgler ad gangen og lær dem inden du går videre.